Guldhuset på Munkebakken inviterer indenfor

Guldhuset på Munkebakken inviterer indenfor
Du vil kunne få en rundvisning i huset, blive præsenteret for HF E-sport, HF Mentor, og du kan tale med en studievejleder om uddannelserne og dine muligheder for at gå på VUC Storstrøm.
Fagene Mediefag og Kemi vil være at finde rundt omkring i huset, hvor de vil sørge for underholdning for børn og andre kreative sjæle på dagen.
Der er billig mad fra ZBCs Food Hall i stuen. De byder både på noget til den store og til den lille lækkersult.


Guldhuset på Munkebakken
VUC Storstrøm holder til i det gyldne hus på toppen af Munkebakken – lige ved siden af stationen. Huset blev bygget til VUC i 2017 og er designet til at være en topmoderne uddannelsesinstitution.
Der vil være billedshow om guldhusets opførelse, og du vil kunne få en rundvisning i lokalerne bag glasset og det gyldne gitter.


Alternative uddannelser
På VUC Storstrøm er de ikke bange for at gøre noget nyt og anderledes. Det betyder bl.a., at de har startet to nye HF-uddannelser op i år.
HF Mentor er en gymnasial uddannelse, der henvender sig til unge med fx stress og angst. Her bliver man taget i hånden af sociale og faglige mentorer, der sørger for, det er sjovt og givende at gå i skole – på trods af diagnoser.
HF E-sport henvender sig til unge med en interesse for digitalisering - og esport, selvfølgelig. Her er alle fag tonet med digitalisering; man har fag som Mediefag og Kommunikation og IT; og så har man ugentlig esportstræning med en DGI-uddannet esportstræner.
På Kulturnatten er der mulighed for at snuse til alle VUC Storstrøms uddannelser samt at tale med en vejleder.


Psykinfo inviterer til filmaften
VUC’s naboer Psykinfo afholder den fjerde udgave af filmfestivallen Don’t Fear the Weird som en del af Kulturnatten i Næstved.
Det gør de i samarbejde med VUC Storstrøm i Multihallen på Teatergade 23. De inviterer indenfor til en række kortfilm, paneldebat og ikke mindst en times spændende foredrag med forfatter Peter Øvig Knudsen, der deler ud af sine egne erfaringer med psykisk sygdom, og hvad det har betydet for ham at være åben omkring det.

 

VUC 3.jpeg

Tidspunkt:
kl. 16.00 - 22.00

Sted:
VUC Storstrøm

Teatergade 23, 4700 Næstved

T

Arrangør: 

VUC Storstrøm